Advokat udvikler ny søgemaskine

Digitaliseringen har gjort virksomheders arbejde langt mere overskueligt. Men mange kæmper med ophobningen af vigtige dokumenter som der ledes efter i både mailbokse, på servere og i dropbox.

Hvis en virksomhed f.eks. skal sælges er det vigtigt, at disse dokumenter ligger det rigtige sted. Søren Munk Hansen, tidligere fuldmægtig hos advokathuset Plesner, sad til dagligt og arbejdede med M&A, mergers and acquisitions, køb og salg af virksomheder.

”I praksis betød det, at vi ville sende et ark med 10.000 spørgsmål til virksomheden, og så ville der ellers blive kørt en trillebør af dokumenter ind i lobbyen hos advokatfirmaet, hvor vi så ville sidde en gruppe af de yngste fuldmægtige og organisere det hele,” udtaler Søren Munk.

Disse virksomheder endte med at betale de fuldmægtige 1.500 kroner i timen for dette arbejde. Søren Munk endte med at forlade virksomheden og startede sit eget firma om under navnet Blue Data Management.

”Konceptet var at gøre det billigere ved at lade studentermedhjælper ordne det lavpraktiske. I sådan en proces er 80 procent lavpraktisk, og 20 procent er juridisk ekspertise. For os handler det ikke kun om at være billigst, men om at give den bedste proces, ”siger Søren Munk.

Gennembruddet kom først i 2014, hvor kunder som NKT, Carlsberg og Statoil fik øjnene op for virksomheden. Søren Munk opdagede at mange virksomheder langt fra havde styr på deres dokumenter.

Udvikling af ny software 

En undersøgelse fra IDC, International Data Corporation, anslog for nyligt at videns medarbejderne hos virksomheder i gennemsnit bruger tre og en halv uge på at organisere deres dokumenter. Dertil bruger mellemledere og chefer årligt seks uger på at lede efter tabte dokumenter. I 2015 fandt Søren Munk og virksomheden en programmør som troede på dette projekt, og ville hjælpe med at udvikle en software, der kunne løse hele problemet.

Den første version af softwaren er nu klar til at blive installeret hos de første virksomheder. Softwaren vil automatisk og øjeblikkeligt arkivere en virksomheds dokumenter. Søren Munk forudser at det kan blive en stor succes hvis alt går som forventet.

”Vi har jo haft adgang til tusindvis af kontrakttyper, som vi så har lært vores software at skelne imellem. Hvad adskiller f.eks. en ansættelseskontrakt fra en kundekontrakt?”, udtaler Søren Munk og tilføjer, ”Man bygger simpelthen en hjerne, og så hælder man mere data på, så den hele tiden bliver klogere”.

Blue Data Management består indtil videre af 15 medarbejdere, halvdelen består af programmører.

Berlingske 1. november 2016, business, side 10

Læs mere om kommunikation her

Kommentarer

kommentarer

About The Author