Berlingske gør op med janteloven

Danmark er ikke kendt for at hylde succes. Faktisk kigges der oftest skævt til dem, som tror, at de er noget specielt. Denne fordom har Berlingske valgt at gøre op med, når de igen i år udpeger de 100 største talenter inden for erhvervslivet. 

Berlingske har igen i år forsøgt at begrave jantelovens deprimerende budskaber ved at afholde deres årlige Talent100, hvor 100 af erhvervslivets allerstørste talenter udpeges. I jagten på talenterne har Berlingske fokus på kernekompetencer som f.eks. stærke, visionære iværksættere, dygtige kommunikatører, fremragende ledere, økonomisk og finansiel indsigt i særklasse samt sublim rådgivning. Talenterne udpeges altså inden for forskellige faglige discipliner. Gennem årene har Berlingskes Talent100 spottet talenter som Bjarke Ingels, der nu står bag det succesrige arkitektfirma BiG Architects, Carsten Stendevad, nu øverste chef for landets største pensionskasse, ATP, ligesom serieiværksætter Tommy Ahlers har været på Talent100-listen. Flere talenter har gennem årene taget springet ud i verden, hvor de har fået testet, om deres talent rækker videre end blot anerkendelse i et lille land. Ifølge flere eksperter, har Danmark brug for netop konkurrencer som Berlingskes Talent100, hvor der dyrkes talenter. Som nation kommer man ikke nogen vegne uden ambitioner, som er drivkraften til det bedre. Derfor er talentdyrkelse en vigtig del af erhvervslivet, hvor rollemodeller samtidig opstår. Som bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, A. P. Møller -Mærsk A/ S, sagde til årets 100 talenter i 2015, er det »talentfulde mennesker, der skaber det fantastiske«, og dansk erhvervsliv kan ikke fungere, uden at der er fokus på talenterne. »Det er vigtigt, at talent ikke er tabubelagt,« sagde han.

Vil du også være en af de bedste inden for dit felt, så læs mere her.

Ønsker du rådgivning til hvilket kursus og uddannelse, der passer bedst til dine behov – ring til os på telefon: 33 13 58 00.

– Følg HR Forum på Facebook – se https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg HR Forum på Linkedin – se www.linkedin.com/company/hr-forum-aps
- Følg HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author