Bestyrelsesarbejde: Ny tendens

Virksomhedernes direktioner og ejere kræver aktive erhvervsfolk, som er skarpe og opdaterede, og de skal helst indtage en toppost i erhvervslivet. Se http://www.probana.com/mcb.asp 

Tendensen bekræftes af Økonomisk Ugebrev, som tidligere på året offentliggjorde en analyse af bestyrelsesprofilen i børsnoterede, danske selskaber. Heraf fremgår det, at bestyrelserne bliver stadigt yngre. Hvor 38 pct. af bestyrelsesmedlemmerne valgt på generalforsamlingerne i 2013 var over 56 år, gjaldt det kun 23 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i 2014. Samtidig er andelen af unge medlemmer under 45 år næsten tredoblet fra 11 pct. til 27 pct. Morten W. Langer, chefredaktør på Økonomisk Ugebrev udtaler i denne forbindelse: ”Både virksomhedens ledelse og ejerne lægger stadigt større vægt på, at bestyrelsesmedlemmer er skarpe og har føling med, hvad der sker ude i erhvervslivet. Man kan godt holde sig skarp, selv om man ikke er aktiv erhvervsmand, men mange bestyrelsesmedlemmer har forsømt at gøre det. Derfor ønsker flere virksomheder aktive topchefer og finansdirektører i bestyrelserne,”. Novo Nordisks viceadministrerende direktør, Kåre Schultz, der er formand for bryggeriet Royal Unibrew og medlem af Legos bestyrelse mener, at tendensen med aktive erhvervsfolk i bestyrelsen er kommet for at blive, men den giver nye udfordringer for bestyrelsesformændene. ”Det bliver en større udfordring for formændene at sikre harmoni i bestyrelserne og mellem bestyrelsen og direktionen, fordi engagementet, detailkendskabet og det operationelle drive bliver større hos bestyrelserne. Det kræver en lidt mere aktiv ledelse fra formandens side for at sikre, at man får en harmonisk dialog mellem bestyrelsen og direktionen, som jo 100 procent har det operationelle ansvar,” udtaler Kåre Schultz.

Læs mere om bestyrelsesarbejde her http://www.probana.com/mcb.asp

– Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og www.facebook.com/probana.lederforum 
- Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com/

 

Kommentarer

kommentarer

About The Author