Bestyrelsesarbejde: Rekruttering af topchef

Lønpakkerne i toppen af dansk erhvervsliv er blevet større i løbet af de seneste især 5-10 år, hvilket gør rekruttering af topchefer vanskeligere. Se http://www.probana.com/mcb.asp

Bonusprogrammer er blevet populære blandt topchefer, der gerne vil anerkendes for deres hårde arbejde. Normalt løber de langsigtede bonusordninger over flere år, og hvad der ved tildelingen lignede et solidt, men ikke prangende, tilskud til aflønningen kan udvikle sig til meget store beløb. Konsekvensen er, at topcheferne med disse bonusordninger bliver dyre at rekruttere, da det langtfra er alle, der har råd til at købe de gode topchefer ud af deres bonuspakker. Resultatet er derfor, at de gode topchefer bliver i jobbet og så længe de leverer varen, er der intet problem. Men der er risiko for, at de forgyldte topchefer bliver for længe. De bliver, hvor de egentlig burde være skiftet. Det stiller endnu større krav til bestyrelsen om at holde en topchef til ilden og sikre, at der ikke bliver hvilet på laurbærrene. Fristelsen for topchefen til kun at tage de sikre stik hjem for at få sin økonomiske uafhængighed i hus kan være stor. Bestyrelsen skal derfor være på vagt. En oplagt løsning er intern rekruttering. Det er bestyrelsens pligt at sørge for, at der er et passende antal interne kandidater klar til at overtage topposten, når det bliver nødvendigt. Det må ikke overlades til topchefen, der ikke altid ser en interesse i at fostre og opdyrke talenter, hvis ypperste mål er en dag at vippe chefen af pinden. Flere undersøgelser bekræfter desuden, at interne afløsere på topposten skaber mere værdi end en ny topchef rekrutteret udefra. Bestyrelsen må ikke vente med at få kvalificerede interne kandidater på plads. Det lyder nemt, men det er det langt fra. Det kan nemt tage tre-fem år at gøre en intern kandidat klar til topjobbet. Og det er tilmed anbefalelsesværdigt, at flere kandidater køres i stilling, da virksomhedens behov hurtigt kan ændre sig. Der skal være flere valgmuligheder.

Læs mere om bestyrelsesarbejde her

- Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og www.facebook.com/probana.lederforum 
- Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com/

Kommentarer

kommentarer

About The Author