Ejerlederens ti bud

Der er flere gode grunde til, at virksomhedsejere seriøst bør overveje en ekstern bestyrelse.

Ofte er en ejerledet virksomhed centeret omkring ejerlederen og et produkt af dennes styrker og svagheder. En virksomhed , hvor styring og kontrol ikke altid bygger på systemer, men på direkte nærvær. Det går, så længe han eller hun er til stede, eller så længe virksomheden kan overskues fra én stol og ofte gennem en meget stor arbejdsindsats. Det spørgsmål, mange ejerledere stiller sig selv i disse år, hvor »tantebestyrelser« er blevet et skældsord, er, om de kan have gavn af en ekstern bestyrelse. En værdi, der overstiger det honorar, som kompetente mennesker skal have for at lægge deres arbejdsindsats i en bestyrelse. Med en ekstern bestyrelse menes en bestyrelse bestående af personer, der ikke er afhængig af ejeren, og som har mod og mandshjerte til at give udtryk for deres egne meninger.

Tre grunde for ejerlederen til seriøst at overveje en sådan ekstern bestyrelse:

1. Hensynet til familien og virksomheden i relation til et velplanlagt generationsskifte, hvor en ekstern bestyrelse dels vil udgøre sikkerhedsnettet, hvis noget uventet skulle ske, og dels være en værdifuld sparringspartner ved planlægningen af generationsskiftet.
2. Den eksterne bestyrelse kan indgå i styringen af virksomheden og hjælpe ejerlederen med »den nødvendige bureaukratisering«, efterhånden som virksomheden har behov for det.
3. Endelig kan den eksterne bestyrelse frigøre ofte ikke-kvalificerede familiemedlemmer for det ansvar, som det trods alt er at sidde i en bestyrelse.
Man kan med rette spørge, om det forhold, at der er tale om en virksomhed i selskabsform, skal medføre, at man anvender en bestyrelse som støtte for ejerlederen og ikke en rådgiver eller lignende.

Selv om bestyrelsen formelt er virksomhedens øverste ledelse, og selv om et af dens formelt set væsentligste opgaver er at ansætte en kompetent daglig ledelse, så er realiteten i den ejerledede virksomhed , at direktøren – det vil sige ejerlederen – vælger og afsætter bestyrelsen – og ikke omvendt.

Netop fordi der vil være tale om et »ansættelsesforhold« for bestyrelsen, vil det være en god idé at udarbejde en bestyrelsesaftale eller en kontrakt mellem de eksterne bestyrelsesmedlemmer og ejerlederen. Hvor formelt det skal gøres, er individuelt, men under alle omstændigheder kan en sådan kontrakt anvendes fra begge sider – såvel af ejerleder som af bestyrelse – som en tjekliste ved drøftelse af indgåelse af samarbejdet og også ved årlige evalueringer af, hvorledes det går.

Ejerlederens ti bud
Ikke mindst kan en ekstern bestyrelse hjælpe ejerlederen med at overholde ejerlederens ti bud – ti gode råd udarbejdet til ejerlederen, der ved, han er den bedste til at drive sin virksomhed . Det har han jo altid været.
Men forandringer i omverdenen skaber krav om fornyelse. Derfor;

1. Pas på, at hverdagens problemer ikke skygger for overblikket og strategien.
2. Når virksomheden vokser, bliver der behov for en mere formel organisation ( og måske en bestyrelse).
3. Hav respekt for andres meninger. Ellers ender man med at være omgivet af ja-sigere.
4. Uddelegér – giv kompetence og ansvar.
5. Lav en liste over de væsentligste risici ( maks. ti), og hvordan de er sikret/ afdækket.
6. Sørg for at måle og rapportere det, der er vigtigt for de forretningsmæssige resultater.
7. Hav en plan for fremtiden for såvel det ledelsesmæssige som det økonomiske generationsskifte.
8. Vær opmærksom på ændringer i omverdenen, der giver ændringer i forretningsgrundlaget.
9. Hav respekt for lovgivning og regler.
10. En god økonomi giver frihed til at handle.

Få styr på bestyrelsen her

Kommentarer

kommentarer

About The Author