Erhvervsjura: “Goddag mand, økseskaft”

Det, at tale forbi hinanden, har man i politiske kredse forfinet til en metode til at undgå at svare på uvelkomne spørgsmål. Tænk, hvis politikerne viste vælgerne respekt ved at svare på det, der spørges om. Se http://www.probana.com/pjur.asp

Goddag man, økseskaft. I mange hundrede år har denne ordveksling været anvendt om meningsløse samtaler, der udvikler sig til nonsens, fordi parterne konsekvent taler forbi hinanden. Hvis det, som i den oprindelige anekdote skyldes, at den ene part var døv, men ikke ville vise det og derfor svarede på de spørgsmål, som han troede, han fik stillet, så er skaden ikke stor. Ingen af parterne kan virkelig bebrejdes og underholdningsværdien er klart acceptabel.

Hvis samtalens meningsløshed skyldes, at den ene part nok både hører og forstår spørgsmålet, men svarer så langt fra det realistiske, at det alligevel ikke er noget egentligt svar på spørgsmålet, kan det være udtryk for manglende evner, manglende forståelse eller manglende vilje hos den svarende part (den døve mand), og det virker under alle omstændigheder arrogant og samtidig lidt ubegavet. Om skaden ved denne særlige form for “goddag mand, økseskaft” dialog er stor afhænger helt af sammenhængen, hvori den udspiller sig. Jo tættere den døve er i besiddelse af reel magt, jo farligere er ordvekslingen.

De seneste uger har vist flere “goddag mand, økseskaft”-dialoger på forskellige niveauer. Et særligt tydeligt og desværre efterhånden aldeles almindeligt eksempel i den politiske verden var denne gang de borgerlige landspolitikere (vist primært fra partiet Venstre), der nægtede at svare på spørgsmål om, hvorvidt regeringens dagpengeindgreb var godt eller ej, om ikke det var bedre at foretage indgrebet end at lade op mod 30.000 mennesker falde ud af dagpengesystemet.

Sæt fokus på jura og undgå unødvendige konflikter. Læs mere her

Kommentarer

kommentarer

About The Author