Gør arbejdet til en fest

Ram de ansatte og dig selv i følelsernes solar plexus, og virksomheden vil blomstre. Se http://www.probana.com/mch.ASP

»Der er da ikke nogen, der i længden kan holde ud at arbejde for sådan nogle som jer. Det kan ingen da holde til,« Sådan lød den lidt drillende kommentar fra direktøren i vores lokale erhvervsråd, da min partner og jeg forleden klagede vores nød. For hold da op, hvor kunne vi bruge noget mere hjælp til administration. Tænk, at have en garvet direktionssekretær til at gribe nogle af de utallige bolde, vi kaster rundt i luften. Vi er nemlig sprunget ud som iværksættere. Efter i mange år mest at have arbejdet med journalistik og kommunikation, har vi nu også startet en kursusvirksomhed, og sådanne iværksættere som os, er der da ingen, der kan holde til at arbejde for: Ingen ved jo, hvad der sker hos os i morgen, pengene er fortsat små, strukturen i virksomheden er stadig løs, idéer opstår i en lind strøm, nogle arbejdes der videre med, mens lige så mange forkastes. Og så knokles der på alle mulige tider af døgnet. Men så er det, at jeg må opponere – for selvfølgelig er der nogle, der kan holde ud at arbejde for sådan nogle som os. Tilmed vil de bedste og mest idérige elske at arbejde for os. For i modsætning til mange lønmodtagere, der er ved at falde i søvn over deres otte-til-fire job, har vi en fest med vores arbejdsliv. Pensionsordninger er ikke noget, vi endnu har tid og råd til at tænke voldsomt meget på, økonomisk og konceptuelt har vi fortsat store udfordringer, men det her er alligevel det mest fascinerende, vi nogensinde har beskæftiget os med. Vi kender også til sure dage, men langt de fleste arbejdsdage booster os med så megen energi, at vi oplever os som tilhørende gruppen af mest privilegerede danskere. Det handler dog ikke om, at vi sjofler vores familier og private liv til fordel for karrieren. En sund balance mellem det private og karrieren er væsentlig, for ellers falder vi sammen, og sygefraværet eksploderer. Der skal være ro på hjemmefronten, hvis vi skal arbejde godt. Hvad er det så, at vi kan tilbyde os selv og kommende ansatte i vores virksomhed? Ja, det er vejen til stor arbejdsglæde, og den består bl.a. af kæmpe indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver udføres og tydelige krav og klare tilbagemeldinger – hos os er ingen i tvivl om, hvad vi mener.

Sæt fokus på HR og skab en virksomhed i topklasse. Læs mere her

– Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og www.facebook.com/probana.lederforum
– Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com/

Kommentarer

kommentarer

About The Author