Guide til håndtering af jobansøgninger

Man skal huske at give gode afslag til ansøgere. Det er både dårlig stil over for ansøgerne og en dårlig employer branding strategi, hvis ikke. Det kan betale sig at tænke langsigtet, når man giver afslag, da man her har med folk at gøre, der har vist interesse for virksomheden ved at sende en ansøgning om job. Her følger en guide til, hvordan det gode afslag gives.

Alle, der søger stillinger i virksomheden, bør have svar. Det gælder, uanset om de har søgt på en opslået stilling, eller om de søger uopfordret. På nogle opslåede stillinger modtager du måske rigtig mange ansøgninger. Og det kan være let at glemme stakken af ansøgninger, når du først har inviteret kandidater til samtale og glæder dig til at møde din kommende medarbejder. Men en vigtig del af processen er at give afslag til de ansøgere, der ikke matcher stillingen. Tænk, hvis du fik brug for dem eller én, de kender, en anden gang. Gode afslag sendes hurtigst muligt. God ide at svare hurtigt, da jobsansøgere oplever en større interesse samt professionalisme derved. Hvis ansøgeren ikke bliver inviteret til samtale, kan du sagtens sende afslaget allerede, når du har kontaktet de kandidater, der skal til samtale. Hvis du ved, kandidaten ikke er aktuel til stillingen, er der ingen grund til at vente med at sende afslaget, til hele ansættelsesprocessen er gennemført. Et hurtigt svar signalerer professionalisme, og at du tager ansøgeren og hans eller hendes situation alvorligt. Ansøgeren venter på svar og har mental energi knyttet til stillingen, indtil afslaget er modtaget. Hvis ansøgeren skal have et afslag efter at have været til samtale, er det almindeligt mange steder, at man venter, til ansættelsesforløbet er afsluttet. Dette er ikke nødvendigt. Hvis du ved, at ansøgeren ikke skal ansættes, så giv afslaget hurtigt, så ansøgeren mentalt kan komme videre i sin jobsøgningsproces. Måske sidder ansøgeren oven i købet med et andet jobtilbud og prøver at udskyde et svar, fordi han/hun hellere vil have stillingen hos dig. Tag ansøgeren alvorligt og svar hurtigt. Der må ikke være fejl i aflag Stave- og slåfejl, grammatikfejl, fejl i ansøgerens navn og lign. er med til at sende et signal om en useriøs og uprofessionel virksomhed. Ligesom min ansøgning skal være korrekt, skal dit afslag også være det. Også når du har travlt. Tal pænt til ansøgeren.

Her er gode forslag til formulering i et afslag, som er citeret fra et afslag, jeg selv har modtaget: ”Vi har gennemgået din ansøgning og må desværre fortælle dig, at du ikke er gået videre i rekrutteringsprocessen. Vi har valgt at gå videre med andre ansøgere, der i endnu højere grad matcher de faglige og personlige kvalifikationer, vi søger”.

Et andet eksempel på et afslag, jeg har modtaget: ”Stillingen er nu under besættelse til anden side. Stillingen vil blive besat med en kandidat, som ansættelsesudvalget skønner bedst egnet på baggrund af en samlet vurdering af såvel faglige som personlige kompetencer”.

Derudover indeholder det gode afslag en kort beskrivelse af, hvad virksomheden har lagt vægt på i udvælgelsesprocessen: Eksempelvis: ”Vi har lagt vægt på, at de kandidater, vi er gået videre med/at den kandidat, vi har ansat (hvis virksomheden er længere i processen), er uddannet journalist og har flere års erfaring med både print- og webmediet”. Eller: ”I vores udvælgelse har vi lagt vægt på kandidater, der har mange års erfaring fra kommunikationsbureauer og har erfaring med direkte kundekontakt”. Eller hvad der nu danner basis for udvælgelsen. Dermed gives et afslag, som ansøgeren kan bruge i forhold til at vurdere sin egen situation eller egne kvalifikationer.

Ansøgere, der får et indtryk af at blive taget alvorligt og oven i købet får et afslag, der kan bruges konstruktivt i den videre jobsøg.

Læs mere her

– Følg PROBANA på Facebook – se https://www.facebook.com/Probana og https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg PROBANA på Linkedin – se http://www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne: www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author