Hans Henrik Knoop: Læring

Vi lærer alle uafbrudt, hele livet, om vi vil det eller ej. Sådan siger den danske lektor fra DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet) Hans Henrik Knoop.

Hans Henrik Knoop er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, og formand for det europæiske netværk for positiv psykologi. Hans forskning er fokuseret på en dybere forståelse af læring, kreativitet og trivsel i pædagogik og arbejdsliv og vilkårene herfor. Hans Henrik Knoop har sammen med Jørgen Lyhne blandt andet redigeret antologierne “Et nyt læringslandskab” (2005) og “Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik” (2008).

Vi modtager hvert sekund millioner af sanseindtryk, der alle har potentiale til at ændre vores hjerneforbindelser. Enhver erindring, om begivenheder langt tilbage i tiden eller for blot få øjeblikke siden, er et udtryk for, at vi har lært noget, siger han. Derfor behøver vi ikke bekymre os om, hvorvidt vi lærer hele livet, for det gør vi under alle omstændigheder.   Skønt læring er noget, alle kender til og dagligt er involveret i, er det samtidig et meget kompliceret anliggende.

Der findes utallige definitioner på, hvad læring er, og en vis uenighed gør sig gældende. En meget bredt dækkende definition er, at læring er enhver proces, der fører til en varig kapacitetsændring – og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring.   Efter denne definition drejer læring sig ikke kun om tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, men også om forhold som kropslige udtryk, forståelse, indsigt, meningsdannelse, arbejdsmetoder, kommunikationsformer, kvalifikationer, kompetencer og personlig udvikling.   I denne brede betydning indgår det, at læring altid omfatter to processer af meget forskellig karakter:

  • en ekstern samspilsproces mellem den lærende og omgivelserne
  • en intern bearbejdelses- og tilegnelsesproces af de impulser, der udvikles i samspilsprocessen

Som regel vil de to processer finde sted integreret og samtidig, men i særlige tilfælde, kan de to processer være helt eller delvist forskudt tidsmæssigt. Under alle omstændigheder finder ingen læring sted, uden at begge processer indgår. 

 

Et eksempel

Et tilfælde, hvor de to processer er helt eller delvist tidsmæssigt forskudt er refleksion. F.eks. hvis du reflekterer over noget, du fik fortalt på et kursus, vil den eksterne samspilsproces mellem dig og omgivelserne (underviseren, kurset), og den interne bearbejdelse være forskudt. Du har allerede været en del af den proces, hvor læringen formidles, men bearbejder den og tilegner dig den viden senere – ved refleksionen. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Kriterierne for samspilsprocessen er grundlæggende af social og samfundsmæssig karakter, dvs. processen afhænger af, hvad der er muligt i læringssituationen, og hvilke samfundsmæssige forhold, situationen indgår i – det er dette forhold, der er baggrunden for begrebet situeret læring. Al læring er præget af den ydre sammenhæng, den finder sted i. Situeret læring, eller mesterlære, sigter mod en bredere form for læring, der er central, men hvor det er praksisfællesskabets organisering af betingelserne, der er i fokus. Her introduceres altså et decentreret perspektiv på læring. Det vil sige, at omgivelserne og miljøet er meget relevant i forhold til, hvilken læring der er mulig. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Et eksempel Du forventer f.eks. ikke at lære, hvordan man skifter dæk på en bil på et kursus i psykologi, og du vil derfor ikke være lige så modtagelig for denne viden – med mindre den viden har relevans for sammenhængen.

Kriterierne for tilegnelsesprocessen er grundlæggende af individuel karakter. Her er det altså ens personlige forudsætninger, der har betydning. Derfor er læringsmulighederne betinget af personens biologiske udvikling og specifikt af den enkeltes særlige dispositioner og de forudsætninger, der er udviklet gennem tidligere læring. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Et eksempel Vi kan igen tage et kursus som eksempel. Alle kursisterne kommer med hver deres baggrund, viden, forudsætninger, forventninger, uddannelse, alder osv. Alle disse forhold spiller ind, når vi skal lære noget nyt, da vi hver især har forskellige forudsætninger. Hvis kurset f.eks. omhandler kompetenceudvikling, vil de personer, der har haft om dette emne før, have andre forudsætninger, end dem, der ikke har. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Læring er således på én gang både et individuelt, socialt og samfundsmæssigt anliggende. Hertil kommer, at den interne tilegnelsesproces altid omfatter en indholdsmæssig dimension – man kan ikke tale om læring, uden at der er noget, der læres – og en drivkraft af motivationel eller følelsesmæssig karakter, der mobiliserer den nødvendige psykiske energi og samtidig sætter sit præg på læringen. Altså ens individuelle ønske eller behov for at lære noget nyt – dermed motivation. Grundet dette har læringen altid tre dimensioner. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

Kommentarer

kommentarer

About The Author