Arbejdsstyrkens identitetskrise i år 2014 – Den moderne identitet? – Giddens

Når man arbejder, er man én person, når man optræder i det offentlige (politiske aktiviteter, går til fester, går i biografen) er man en anden person, og når man er hjemme, er man en tredje. I vores samfund er arbejdet blevet en væsentlig identitetsgiver. Spørgsmålet: “Hvad laver du?” eller “Hvad er du?” besvares som regel med navnet på et erhverv. Hvis man er arbejdsløs, er svaret ofte “ingenting”, eller “jeg er arbejdsløs for tiden”. Det besvares sjældent med, at man nævner sin rolle eller aktivitet i familie- eller fritidssituationer som: “jeg opdrager to børn”, eller “jeg er vild med at sejle”, selv om disse aktiviteter tidsmæssigt fylder meget i ens liv.

Næsten uanset hvor belastende et arbejde er, vil der være nogle sider, der styrker personligheden. Dét, at skulle møde arbejdskollegaer, at skulle foretage sig noget sammen med dem og at lære at udføre arbejdshandlinger, sætter læreprocesser i gang, som er vigtige for selvværdet. Det er tillige arbejdet, der er med til at bestemme døgnrytmen og opdeler vores tid i arbejde og fritid. Vi får med andre ord en tidsstruktur, der giver os en travl – men samtidig tryg – ramme i hverdagen.

I de sidste par hundrede år har det i stigende grad været nødvendigt, at genskabe sin identitet konstant. Før i tiden blev identiteten dannet ud fra det nære miljø og den sociale klasse, man var født ind i. Når først identiteten var etableret, var der kun tale om mindre differentieringer og tilføjelser til identiteten. Det var traditionen, der afgjorde ens identitet. I moderne tid er identitet noget, der hele tiden skal dannes, bl.a. fordi de sociale og kulturelle omstændigheder, man lever i, konstant ændres.

Ifølge Giddens var man tidligere født til en bestemt identitet, hvor det i dag i langt højere grad er den enkeltes eget ansvar. Det moderne menneskes livssituation er oftere kendetegnet af usikkerhed, tvivl og valgsituationer end førhen, mener han. Dette gør identitetsdannelsen til en varig livsbetingelse. Identiteten er ifølge Giddens og psykologer som Erikson baseret på en “ontologisk sikkerhed”, der har til opgave at afskærme individet mod angst og frygt. Den etableres tidligt i menneskets liv og er en forudsætning for, at personen sidenhen kan have en kontinuerlig viden om sin egen historie. Denne viden er nødvendig for, at personen er i stand til at tænke over sig selv i relation til andre og i relation til sin egen historie. 

Den moderne identitet er et begreb, der tages op af en række teoretikere som betegnelse for en ny identitetstype, der især er ved at vinde indpas i den vestlige kulturkreds i takt med den hastige samfundsmæssige udvikling. En af de mest prominente teoretikere der omtaler den moderne identitet, er Giddens. Ifølge Giddens er den moderne identitet karakteriseret ved stor åbenhed, fleksibilitet og individualisme, hvor identiteten før i tiden har været forstået som relativt stabil og bestemt af social position.

Denne åbenhed og fleksibilitet er ifølge Giddens en følge af, at vi i højere grad end tidligere selv vælger vores sociale omgangskreds og bevæger os i mange forskellige sammenhænge. Samtidig bliver det i kraft af denne omskiftelighed stadig mere nødvendigt for mennesket at forsøge at fastholde noget indre og stabilt på tværs af alle disse forskellige sammenhænge. At skabe en sådan indre, stabil kerne er imidlertid vanskeligt i det foranderlige, moderne samfund, hvilket har medført, at vi befinder os i en slags ‘permanent identitetskrise’.  

På grund af denne permanente identitetskrise tænker vi i langt højere grad end tidligere over, hvem vi er, hvorfor vi handler, som vi gør, og hvordan andre mennesker ser på os. Således er det moderne menneske ifølge Giddens kendetegnet ved en øget refleksivitet. Mennesket er kendetegnet således, idet det i bestræbelsen på at forstå sig selv og dermed finde frem til noget indre og stabilt hele tiden spejler sig i sine omgivelser.

I en verden hvor det sande og det sunde konstant revideres, findes der ingen entydige facitlister på, hvordan livet skal leves – ingen rigtig eller forkert livsstil, men blot en uendelig række valgmuligheder. For at vi ikke behøver at genoverveje hele vores liv, hver gang vi står i supermarkedet og skal vælge mellem æg fra fritgående høns eller burhøns, vælger vi derfor en livsstil i form af en række vanemæssige reaktioner og beslutninger, som vi lever efter på tværs af de kontekster, vi færdes i. Gennem denne livsstil skaber vi en “selv-fortælling” – en grundlæggende forståelse af, hvem vi er.  

Således eksisterer der ingen identitet i traditionel forstand, men en mangfoldighed af selvstændiggjorte, situationsafhængige roller eller ”del-identiteter” som man kan skifte imellem, ligesom man tager forskelligt tøj på ved forskellige lejligheder. Det væsentligste hos Giddens er således, at identiteten er et resultat af stadige refleksive processer, hvor man konstruerer og rekonstruerer sin selvopfattelse i lyset af impulser fra omgivelserne… MasterClass i Psykologi – se http://www.probana.com/psy.asp – Sætter i denne tid fokus på identitetsdannelsen, herunder  tre områder eller sfærer, nemlig:

  • hjemmet (intimsfæren)
  • arbejdet (produktionssfæren)
  • det offentlige

Med disse tre sfærer er det ofte sådan, at det enkelte menneske har en primær identitet knyttet til hver enkelt sfære.

Hvor man tidligere var klart defineret ved et tilhørsforhold til en af sfærerne — f.eks. manden med arbejde uden for hjemmet og kvinden i hjemmet — har ændringen af kønsrollemønstre og af arbejdslivet medført, at de fleste definerer sig selv ud fra flere sfærer på én gang. Det er forskellige værdier og egenskaber, der prioriteres i de enkelte sfærer, hvilket de fleste af os kender. I hjemmet er det f.eks. omsorg og tillid, der prioriteres, hvor det på arbejdet er loyalitet og pligtopfyldenhed. Læs med på http://www.probana.com/psy.asp

 

Kommentarer

kommentarer

About The Author