Ledelse: Årets CFO

Heine Dalsgaard, der er CFO i ISS, er blevet kåret som årets CFO i 2014.

ISS’ børsnotering – den største i de seneste 20 år herhjemme – er hovedbegrundelsen for, at et flertal i juryen har kåret Heine Dalsgaard som årets CFO i 2014. Heine Dalsgaard er både stolt og taknemmelig over titlen, men det er ham også magtpåliggende at pointere, at bag børsføringen ligger rigtigt mange medarbejderes indsats. De har alle del i den hæder, der tilfalder Heine Dalsgaard og ISS. ”Det er mit ansigt, man ser i omverdenen, men bag mig har jeg en enorm stærk finansorganisation, der bare har leveret som et klokkeværk”. Børsnoteringen var en fantastisk oplevelse og noget nær det ultimative for Heine Dalsgaard. Det er nemlig en opgave, som det bliver de færreste CFOer forundt at stå i spidsen for og gennemføre. Det skubbede yderligere til spændingen, at det var den største børsnotering i Danmark i 20 år, den største i Norden i mange år og en af de største, der er gennemført i år i Europa. Det betød et enormt fokus fra investorer, analytikere, banker og presse. Samtidig havde ISS allerede stået ved målstregen i 2011. Dengang trak man sig blot få timer før børsnoteringen på grund af nervøse aktiemarkeder.

Læs mere om ledelse og forretningsudvikling her

Kilde: Berlingske 31. oktober 2014, Sektion 4, Side 32

– Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author