Livslang læring i Danmark

Indenfor de sidste årtier er livslang læring kommet mere i fokus i Europa. Faktisk i en sådan grad, at livslang læring i dag indgår i EU’s uddannelsespolitiske målsætning. Også det danske samfund er påvirket af dette – livslang læring er blevet et politisk spørgsmål, og det der et mål for regeringen, at Danmark skal udvikles til et videnssamfund med en befolkning af ‘livslangt lærende’.

Globaliseringen anses som den største bagvedliggende årsag for kravet og målet om livslang læring. Globaliseringens ændrede markedskræfter har medført hurtigere teknologisk udvikling og stor udveksling af viden og teknologi med andre lande. Det forventes så at sige at vi ‘at vi skal følge med’ denne udvikling og konstant tilpasse os store forandringer (f.eks. af økonomisk karakter). Disse store, konstante forandringer medfører af nye krav til de kvalifikationer, den enkelte skal besidde. I forlængelse af livslang lærings indtog på globalt plan er man begyndt at diskutere, hvorvidt livslang læring øger eller begrænser muligheden for demokratisering af hverdagsliv og arbejdsliv. Denne diskussion vil vi komme nærmere ind på senere i dette kapitel.

Livslang læring kan også forbindes øgede ministerielle krav om sammenhæng i uddannelsessystemet, så f.eks. af- og påstigningsmuligheder åbnes inden for og på tværs af faglige felter. Dertil kommer at udbuddet af udannelser til stadighed vokser: der kommer hele tiden nye diplomuddannelser, masteruddannelser og andre efteruddannelser.

Livslang læring markedsføres politisk som en mulig styrkelse af Danmarks konkurrencekraft. Regeringen bestræber sig på, at Danmark også i fremtiden skal være et af verdens rigeste lande, og mener, at en øget satsning på initiativer som livslang læring, innovation, bæredygtighed og medborgerskab kan medvirke til dette. Konkret skal satsningen gennemføres ved at implementere, praktisere og opprioritere de nævnte faktorer i uddannelsessystemet og arbejdssektoren. Således er læring ligeledes et redskab i kampen om at bevare den danske konkurrencedygtighed og det danske uddannelsesniveau.

Ambitionen for livslang læring er også øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at alle, såvel veluddannede som uuddannede, vil kunne skifte til nyt arbejde og nye arbejdsformer, når tiden byder det. Alle skal opkvalificeres i forhold til deres arbejde. Befolkningen skal være forandringsparate for at møde den globaliserede verdens krav. Innovation skal være med til at sikre vækst og arbejdskraft på et globalt marked, hvor danske virksomheder ellers kan have svært ved at konkurrere med østeuropæiske og asiatiske lande om at være de billigste producenter. At være forandringsparat og innovativ forudsætter læring.

Regeringen mener, at danske virksomheder skal bruge livslang læring ved at leve af deres viden: de skal producere nye teknologier og innovative koncepter i højere grad end at konkurrere om at producere til den laveste pris. Dette sætter fokus på udvikling af iværksættere, der kan få øje på nye markedsmuligheder og og udvikle idéer. Livslang læring rummer, ifølge regeringen, også de to dimensioner bæredygtighed og medborgerskab. Ved tillige at gøre den danske produktion bæredygtig skal både miljøet og nationens menneskelige ressourcer sikres i forhold til fremtidig økonomisk stabilitet. Gennem medborgerskab skal der skabes sammenhængskraft og opretholdelse af demokratiske værdier i et samfund, der i fremtiden antages at skulle rumme stor diversitet i værdier og normer.

Livslang læring prioriteres højt i det danske samfund i et forsøg på at imødekomme konsekvenser og ændrede vilkår af globaliseringen. Livslang læring er gennem udvikling både på det personlige og arbejdsmæssige niveau blevet en større del af vores hverdag og vores samfund. Inden vi ser på regeringens forskellige tiltag, vil vi først se på selve begrebet livslang læring, og dettes historiske udvikling.  

Kommentarer

kommentarer

About The Author