Meditation, Sundhed og Præstation konference

Meditation, sundhed og præstation – hold dig på toppen hele livet

Få succes med meditation og mindfulness

Kom og oplev en inspirerende konference med Charlotte Bircow og Henriette Zobel, der vil give dig en lang række værktøjer og inspiration til at holde dig på toppen hele livet.

Charlotte Bircow og Henriette Zobel er som personer ligeså forskellige som nat og dag, hvilket vil give dig det bedste fra to verdener. De har kendt og inspireret hinanden i mere end 30 år med deres vidt forskellige tilgange til livets “ups and downs”, og vil til denne konference give dig værktøjerne til at blive et helt menneske og en stærk leder.

Oplægsholderne

52-årige Charlotte Bircow er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere, og de fleste kender Charlotte som “hende med balder af stål”. Igennem de sidste 25 år har Charlotte, som oprindelig er uddannet HA/HD, drevet virksomheder af flere forskellige arter. Hun introducerede danskerne for fitness, står bag de første fitnesscentre og fitnessinstruktøruddannelser i Danmark, og så var det også Charlotte, der introducerede spinning i Norden.

I dag har Charlotte solgt over to millioner fitnessvideoer, skrevet syv bøger om sundhed og så har hun sin egen fitness tøjlinje og online træningsunivers. Charlotte Bircow er indbegrebet af energi og overskud – selv når det hele ser sort ud.

51-årige Henriette Zobel er oprindeligt uddannet designer og måske bedst kendt for sit tøjmærke Pureheart. Henriette bragte meditationen til Danmark i slutningen af 80’erne og havde meditationscenteret Siddha Yoga i 10 år. I dag tilbyder hun kurser i meditation, stresshåndtering og livsstil i balance. Henriette Zobel er indbegrebet af fordybelse og selvindsigt og har stor viden inden for meditation og mindfulness.

Tilmeld dig og oplev en inspirerende konference, hvor Charlotte Bircow og Henriette Zobel vil præsentere dig for en række værktøjer og indsigter, der vil hjælpe dig til at få et travlt arbejdsliv til at forenes med ro, fordybelse, energi og overskud.

Deltagerpris: kr. 3.500,- (normalpris kr. 8.000,-).
Er I 3 deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 6.500,- ex. moms.

Se konferencens fulde program her.

Kommentarer

kommentarer

About The Author