Ny undersøgelse: De store virksomheder sidder på magten

I en ny bog er det blevet kortlagt hvem der er de mest magtfulde mennesker i det danske erhvervsliv. Svaret er de største erhvervsvirksomheder.

Sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsens fra Københavns Universitet har siden 2010 arbejdet på at kortlægge magtelitens netværk i Danmark. Baggrunden for deres arbejde, var spørgsmål som, hvem der er de mest magtfulde mennesker i det danske erhvervsliv – hvem er det egentlig der bestemmer? ”Vi har interesseret os for, hvem den mest magtfulde gruppe i Danmark er. Den organiserede magt eller det stærke fællesskab, som vi kalder magteliten” fortæller Christoph Ellersgaard i Jyllands-Posten. Resultatet af deres omfattende forskning viser, at der i alt er 423 danskere, der er magteliten i Danmark. Undersøgelsen viser også, at det kun er de store virksomheder der er med. ”Vi har en masse små og mellemstore virksomheder i Danmark, som vi opfatter som grundstenen i vores økonomi. Det kan godt være, at det er rigtigt, men det er ikke dem, der er en del af denne elitegruppe. Det er virksomhedens størrelse, der afgør, om man bliver lukket ind” udtaler Christoph Ellersgaard til Jyllands-Posten. For at være en attraktiv netværker, er det nemlig nødvendigt, at man kommer fra en stor virksomhed, da man ellers ikke bidrager med nok indflydelse. De mellemstore virksomheder har derfor svært ved at komme med til beslutningsbordet, og have en indflydelse.

Læs mere om forretningsstrategi her.

Kilde: Jyllands-Posten 29. maj 2015, erhverv, side 6

– Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author