Telia: Fyrringsrunde

Priskrigen på det danske telemarked har for alvor sat sine spor hos Telia, hvor telekoncernen har været nødsaget til at fyrre 43 danske medarbejdere.

Telia Danmark har således sagt farvel til 43 ansatte. Opsigelserne skete over en intern mail tidligere på måneden. “Vi kan bekræfte, at vi i dag (onsdag, red.) har opsagt 43 medarbejdere. Det skal sættes i forhold til 1.080 fuldtidsstillinger, og i det perspektiv er det ikke så voldsomt. Men det er altid ærgerligt og trist at afskedige folk. Vi har gjort det, fordi vi har en AOP – en Annual Operating Plan – med nogle finansielle mål, som vi ikke kan nå alene med de mange effektiviseringer og tilpasninger, vi allerede har gjort i vores forretning,” siger Morten Bentzen, adm. direktør i Telia Danmark, i et skriftligt svar til Børsen. Telias nye forretningsudvikling kræver, at omtrent 60 fuldtidsstillinger skulle opsiges hos telekoncernen. “Det er et væsentligt skridt i vores forretningsudvikling, vi tager nu, men ikke nok til, at vi kan nå de finansielle mål for 2016. Vi har sparet og effektiviseret, hvor vi kunne, men som det ser ud nu, bliver vi desværre også nødt til at nedlægge, hvad der svarer til 60 fuldtidsstillinger,” bekræfter Morten Bentzen over for Børsen.

Kilde: Børsen 28. januar 2016, 1. sektion, side 12

Få indsigt i, hvordan du skaber en god opsigelse for dine medarbejdere her.

Ønsker du rådgivning til hvilket kursus og uddannelse, der passer bedst til dine behov – ring til os på telefon: 33 13 58 00.

– Følg HR Forum på Facebook – se https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg HR Forum på Linkedin – se www.linkedin.com/company/hr-forum-aps
- Følg HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser

Kommentarer

kommentarer

About The Author