Uden udlændinge får vi det svært

Mange danske topchefer frygter Dansk Folkepartis indflydelse på udlændingepolitikken efter et folketingsvalg. De peger især på tonen i debatten, som de mener, skræmmer udenlandsk arbejdskraft væk.

I takt med, at Dansk Folkeparti er steget i popularitet i meningsmålingerne over det seneste år, er panderynkerne blevet dybere hos Allan Agerholm, der er direktør for Bella Center. I hvert fald når snakken falder på udenlandsk arbejdskraft.
»Jeg kan godt blive bekymret på flere fronter for vores forretning, når jeg ser på, hvordan arbejdsmarkedet herhjemme udvikler sig. Hvis ikke vi sender nogle klare signaler om, at udlændinge er velkomne, kan vi få det meget svært, både i vores branche og i erhvervslivet som helhed, blandt andet fordi vi kommer til at mangle hænder,« siger han.
Bella Center er – som mange andre virksomheder i hotel-og restaurationsbranchen – dybt afhængig af, at udlændinge føler sig velkomne i Danmark.
»Vi kommer ikke uden om, at stramme regler og en skarp debat sender et dårligt signal. Et eksempel er vores visumregler, som er strammere end for eksempel i Norge, fordi vi frygter, at velhavende kinesiske turister bliver her ulovligt. Det påvirker Danmarks omdømme og dermed også vores indtjening,« siger han.

Læs mere om rekruttering her

Kilde: Berlingske 23. december 2014, business, side 6

– Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author