Virksomhedens mission skal være tydelig

Mange virksomheder har et motto eller en nedfældet mission. Men ofte er målsætningen ligeså indholdsløs som de klicheer, den består af.

På et eller andet tidspunkt vil en potentiel investor spørge ind til, hvad din nystiftede virksomheds mission er. Mange eksperter vil sige, at missionen er grundpillen i en virksomhed, idet den fungerer som inspiration og pejlemærke for de ansatte i mange år frem. Jeg må tilstå, at jeg er uenig. Virginkoncernen har godt nok en mission nedfældet, men den er kort og koncis. Generelt mener jeg, at missioner tillægges alt for stor værdi, og ofte viser de, hvor virksomheder går galt i byen. De fleste missioner er uinspirerende og fyldt med klicheer. De ansatte i en virksomhed har ikke brug for at få at vide, at: »Missionen for XYZ-dingenoter er at lave de bedste dingenoter i verden samt at yde den ypperste service.« Hvad skulle alternativet ellers være? At fremstille de værste dingenoter og yde den dårligste service? Missioner af denne type viser, at ledelsen mangler fantasi og i visse tilfælde retning. Der er også missioner, som befinder sig på den anden ende af skalaen. Et eksempel på dette er Yahoos mission: »Yahoo giver energi og glæde til vores brugere, annoncører og forlæggere. Vi står sammen om at skabe uundværlige oplevelser, og vores drivkraft er tilliden til hinanden.« Det lyder jo fantastisk, men hvad betyder det? Den, der skrev disse ord, burde lytte til virksomhedens adm. direktør, Marissa Mayer, som for nyligt udtalte følgende: »Yahoo handler om at forvandle verdens daglige rutiner til noget inspirerende og underholdende.« Det er stadig ikke perfekt, men det ville bestemt være et skridt i den rigtige retning.

Læs mere her

Følg PROBANA på Facebook – se https://www.facebook.com/Probana og https://www.facebook.com/HRForum.dk
– Følg PROBANA på Linkedin – se http://www.linkedin.com/company/probana-management/
– Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
– Følg PROBANA på HR Portalerne: www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author