The winner takes it all

En virksomhed kan sagtens forbedre sig, men tabe alligevel, skriver Rasmus Ankersen. Derfor er det en af lederens vigtigste opgaver at kunne skelne mellem absolut performance og relativ performance.

Når en virksomhed taber, er det naturligt for os at konkludere, at den fejlede på en række parametre.
Strategien slog fejl. Kulturen var rådden. Eksekveringen var svag, og organisationen var struktureret forkert.
Det er bare ikke altid sandheden. Tag for eksempel en velkendt amerikansk bilproducent, der fra starten af 1990erne og frem til slutningen af nullerne forbedrede sig markant på en række vitale områder.
Kvalitetsforbedringerne var ikke til at tage fejl af: komforten blev løftet ind i en helt ny liga, bilernes udstyr blev mere avanceret og brugervenligt, og sikkerheden blev væsentligt forbedret. Målt på disse parametre var virksomheden i en langt bedre udgave af sig selv i midten af nullerne end 10 år tidligere.
Det vil måske overraske dig, når jeg nu fortæller, at virksomheden , jeg her taler om, var General Motors, der indgav konkursbegæring i 2009.
Og efterrationaliseringerne var brutale.
GMs kultur var syg, man havde glemt at lytte til kunderne, og produktudviklingen havde været ikke eksisterende, lød kritikken.
Men hvordan ved vi egentlig det? Hvordan kan vi drage de konklusioner på baggrund af det faktum, at GE måtte dreje nøglen om? For mig viser historien en helt anden pointe: at en virksomhed sagtens kan forbedre sig og egentligt gøre det ganske udmærket, men tabe alligevel.

Læs mere om ledelse her

Kilde: Berlingske 28. november 2014, business, side 94

– Følg PROBANA på Facebook – se www.facebook.com/Probana og https://www.facebook.com/HRForum.dk
- Følg PROBANA på Linkedin – se www.linkedin.com/company/probana-management/
- Følg PROBANA på Google Plus – se https://plus.google.com/+probana
- Følg PROBANA på HR Portalerne – se www.hrforum.dk & www.efteruddannelser.com

Kommentarer

kommentarer

About The Author